Om Birk Glas

Birk Glas er en lille dansk familievirksomhed, hvor familien Birk i tæt samarbejde designer og fremstiller unikt glaskunst samt glassmykker.

Siden 2005 har vi med stor kreativitet og passion for materialet designet og produceret glaskunst i høj kvalitet på vort eget værksted i Ikast.
Alle vore produkter er forarbejdet i hånden, hvilket kan medføre at hvert enkelt produkt har sit eget og enestående udtryk. Vi har hver eneste ting gennem hænderne et utal af gange i løbet af produktionsprocessen.

Birk Glas udvælger materialerne med omhug og vi går ikke på kompromis med kvaliteten. I vore smykkekollektioner anvender vi udelukkende Sterling sølv 925 og 24 K forgyldt sølv 925. Birk Glas er registeret hos Ædelmetalkontrollen med navnestemplet BIRK.

Historien om glasskiltene startede i 2008, hvor de første glasskilte så dagens lys. Dengang var designet mere rustikt, skiltene er efterfølgende blevet forfinet i videreudviklingen til det mere enkle og stilrene design. Udviklingen af LED lys kilden har givet glasskiltene det helt store gennembrud, og er nu placeret på adskillige huse i Danmark, Norge, Sverige, England og Schweiz.

METTE BIRK
Kunsthåndværker - glasformgiver

Uddannet kunsthåndværker fra Designskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Mette har altid været optaget af interiør og design, og hendes opvækst på forældrenes tekstilvirksomhed har været en stor inspirationskilde for hende, og i dag ser man flere referencer fra netop tekstilbranchen i hendes designs. Hun finder ligeledes stor inspiration fra arkitekturen og verdens metropoler, hvor hun elsker at skabe kontraster ved at kombinere forskellige materialer og farver samt at fremhæve de taktile kvaliteter i materialer. 

BENTE BIRK
Bogholder

Bente er uddannet bogholder. Hun har altid haft en passion for at design og formgivning. Bente har flere års erfaring fra tekstilbranchen, som designer og virksomhedsejer. Bente er meget inspireret af naturen og arbejder ofte med forskellige metaller i kombination med glasset. Hun er meget betaget af de farvespil og reaktioner, som kommer af en kombination af glas, sølvfolie, kobber og messing.